
Det er en rigtig god idé at outsource udviklingsopgaver. Du kan spare penge og strømline din kerneorganisation. Men outsourcing er en disciplin, som virksomheden skal lære – og som kræver nøje planlægning, præcise projektspecifikationer og et veltilrettelagt test setup. Og det er ikke alle virksomheder, der er vant til at styre udviklingsopgaver. Hverken internt eller eksternt. Derfor kan det til tider være en god idé at alliere sig med en konsulent, som kan hjælpe virksomheden til at drage størst mulig nytte af de outsourcede projekter.
Virksomheden Software-Pro er eksperter i softwareprocesser. De arbejdet tæt sammen med Conscensia – og med Conscensias kunder. Torben Hoelgaard er direktør og har massiv erfaring med testforløb under udviklingsprojekter. Han fortæller om vigtigheden i at planlægge og udføre gode testforløb under outsourcede udviklingsprojekter: ”Det er et velkendt faktum, at det er langt billigere at identificere og rette fejl i software tidligt i udviklingsprocessen. Derfor er det vigtigt at indlede testforløbet helt fra start”.
Og Software-Pro hjælper netop virksomhederne til at blive bedre til at teste. Med udgangspunkt i den såkaldte TMM (Testing Maturity Model) modnes virksomhedens testprocesser. Samtidig reduceres antallet af fejl som først opdages sent i processen. Torben Hoelgaard forklarer om udbyttet af en modnet testproces: ”Det allervigtigste er selvfølgelig, at der kommer et bedre produkt ud af udviklingsforløbet. Men der spares også anseelige ressourcer undervejs. Samtidig betyder det også, at det gøres nemmere at nå projektets deadlines”.
Desuden forklarer Torben Hoelgaard at modningen af testprocesser har flere vigtige følgevirkninger; mere effektive software releases, bedre dokumentationsniveau og en forbedret kundeoplevelse.
>> Kontakt os uforpligtigende for yderligere oplysninger